Bliv inspireret til flotte negle-look
Vil du pifte dine negle lidt ekstra op? Få inspiration til dit næste negle-look på vores Shop the Look-side. Her kan du finde mere end 100 trendy looks, og vi tilføjer hele tiden nye!
En grundig prep er utrolig vigtig for at sikre et sikkert og holdbart resultat. Alt skidt og snavs fra neglen samt gammel gel polish skal fjernes fra neglen
Skub dine neglebånd tilbage på alle neglene med din neglebåndsskubber. Brug den modsatte side til at skrabe det døde hud væk.
Klip forsigtigt det overskydende neglebånd af med neglebåndsklipperen.
Buff let oven på neglepladen for at mattere overfladen. Dette fjerner neglepladens olielag og sikrer, at produkterne hæfter fast på neglen.
Fjern rester af skidt, snavs eller olierester på neglene med vores cleanser på en fnugfri pad. Det er vigtigt, at neglepladen er ren for at sikre det bedste resultat.
Hvis du har købt et kit med vores primer eller har købt den separat, skal du nu påføre primeren og lade neglene lufttørre i 60 sekunder.
Primer er valgfrit, men anbefales for at opnå det bedste resultat
Produktet må ikke komme i kontakt med huden eller neglebåndet. Hvis det kommer i kontakt med huden, skal du fjerne det uhærdede produkt, inden hånden kommer ind i UV-LED lampen.
Udfør din prep af neglen, som vist under Prep af negle.
gå til ›Påfør et tyndt lag Nailster Gel Base Coat jævnt på hele neglen (Undgå at ramme huden). Det er vigtigt at forsegle neglens tip ved den frie kant for at sikre, at der ikke kommer luft ind under. Din Base Coat skal hærde i 60 sekunder under UV-LED lampen.
Vores Base Coat efterlader et “sticky layer” - Det er meningen, så produkterne kan hæfte sammen.
Påfør et tyndt lag gel polish jævnt på hele neglen. Det er vigtigt at påføre papirtynde lag (hellere 4 papirtynde lag frem for 2 tykke). Ønsker du at lave nail art inden afslutningen med Top Coat, skal du gøre det nu. Din gel polish skal hærde i 60 sekunder under UV-LED lampen.
Forsegl neglens tip ved at påføre gel polish oven på tippen. Din gel polish skal hærde i 60 sekunder under UV-LED lampen.
Vores gel polish efterlader et “sticky layer” - Det er meningen, så produkterne kan hæfte sammen.
Lad altid produkterne hærde i 60 sekunder, mellem hvert lag du påfører.
Vores produkter er tykke i konsistensen. Dette skyldes pigmenteringen i farven. Specielt vores glitterfarver er tykke. Sørg for at du ruller dine produkter imellem dine håndflader før brug, for at løsne konsistensen og undgå luftbobler i din gel polish. Det er normalt, at produktet trækker en tråd efter sig på penslen.
Hvis du bruger neglebåndsolie 1-2 gange om dagen, vil det styrke neglene, reparere neglebåndene og sikre, at neglene bevares stærke og fleksible.
Afslut til sidst med din Top Coat. Påfør et tyndt lag over neglen, hvor det er vigtigt at få forseglet ude på tippen. Din Top Coat sikrer dig en holdbar overflade samt et flot resultat. Din Top Coat skal hærde i 60 sekunder under UV-LED lampen.
Lige så snart du har forseglet med din Top Coat, efterlader den en tør overflade. Vores Top Coat Shine kan efterlade lidt “sticky layer”, og der kan du tørre neglen over med lidt cleanser på en fnugfri pad.
Din prep af neglene er helt essentiel i forhold til både resultat og holdbarhed. Følg derfor STEP 1 (Prep dine negle) grundigt.
Afslut til sidst med vores neglebåndsoliepen eller vores Cuticle Oil på alle neglebåndene og huden omkring neglen. Olien er et plejende produkt, der også giver en flot finish. Brug fingrene til at gnide olien grundigt omkring alle neglebånd.
Hvis du vil lære mere om perfekt påføring af gel polish eller nail art, så kan du finde tips & tricks i vores video-guide univers.
Udfør din prep som vist under Prep af negle.
gå til ›Find de rigtige størrelser Dual Forms til dine negle. Det er vigtigt, at de hverken er for små eller for store. De skal følge hele neglepladen.
Påfør din Base Coat og hærd i UV-LED lampen i 60 sekunder.
Tryk en passende mængde Polygel ned i formen, og dyp din pensel med spatel i cleanser. Form derefter din Polygel efter Dual Formen.
Hvis din polygel klistrer fast til penslen, så dyp den i cleanser.
Placer tippen tæt på neglebåndet uden at ramme huden. Tag en klemme rundt om fingeren, og vend hånden rundt med håndfladen nedad. Glat bagsiden ud, så der bliver en glat overgang.
Hvis der kommer produkt ud på neglebåndet eller på huden, brug din pensel med cleanser til at fjerne det uhærdede produkt.
Fjern klemmen og hærd produktet i 90 sekunder. Tag derefter din Dual Form forsigtigt af, og rens med lidt cleanser på en fnugfri pad.
Brug neglebåndsolie 1-2 gange om dagen for at styrke dine negle, reparere neglebåndene og sørge for at dine negle forbliver stærke og fleksible.
Fil neglen til den ønskede form, og rens med cleanser, når du har den ønskede form. Din negl er nu klar til at få påført Gel Polish eller afsluttes med Top Coat.
For flere forlængelsesmetoder med Polygel, se vores Guideunivers. Du kan forlænge med vores universal skabeloner, tipper og Dual Forms.
Udfør prep som vist under Prep af negle.
gå til ›Påfør din Base Coat, og hærd i UV-LED lampen i 60 sekunder.
Påfør din universal skabelon under neglen og sørg for, at der ikke er mellemrum mellem neglen og skabelonen. Tjek, at skabelonen sidder tæt på undersiden af neglen.
Påfør nu et tyndt lag Builder Gel på hele neglen og ud på skabelonen, hvor du ønsker forlængelsen. Hærd i UV-LED lampen i 60 sekunder.
Fjern skabelonen. Gentag med et tyndt lag Builder Gel og fordel det ned mod den frie kant. Vend hånden rundt i 5 sekunder, så produktet samler sig og skaber Apex (Apex er det højeste punkt på neglen). Hærd derefter i UV-LED lampen i 60 sekunder.
Hvis du skal file formen eller lignende, skal du fjerne det klistrede lag med cleanser. Husk at rense med cleanser igen, efter du har filet.
Brug neglebåndsolie 1-2 gange om dagen for at styrke dine negle, reparere neglebåndene og sørge for at dine negle forbliver stærke og fleksible.
Afslut med den ønskede Gel Polish farve eller Top Coat. Husk at hærde produktet mellem hvert lag i UV-LED lampen i 60 sekunder.
For flere forlængelsesmetoder med Builder Gel, se vores Guideunivers. Du kan forlænge med vores Universal Skabeloner eller Tipper. Vores Builder Gel kan også bruges til at forstærke din egen naturnegl op til 30 gange, så det er ikke kun til forlængelse.
Fil din Top Coat og Gel Polish af med en neglefil eller elektrisk neglefil.
Væd nu dine Remover Wraps med Nailster Gel Remover. Placer dem på neglen med vatsiden nedad på neglepladen, og fold folien fast rundt om neglen. Sæt derefter en negle-clip på neglen, og lad det sidde i cirka 10-15 minutter.
Vigtigt, at det kun sidder på i den angivne tid.
Fjern clips og Remover Wraps fra dine negle. Brug enten dine Manicure Rosenpinde eller din neglebåndsskubber til forsigtigt at skrabe dit Gel Polish, Polygel eller Builder Gel af neglen. Hvis du har lidt rester til sidst, kan du tage din buffer og fjerne de sidste små rester.
Rens dine negle med vores cleanser på en fnugfri pad, og afslut med din neglebåndsolie.
Fil din Top Coat og Gel Polish af med en neglefil eller elektrisk neglefil. Fjern det værste støv fra neglen efter filning.
Rul din Magic Remover mellem håndfladerne (Vær opmærksom på, at den har en tyk konsistens). Påfør din Magic Remover i et tykt lag, hellere for tykt end for tyndt. Jo tykkere laget er, jo bedre opløses produktet.
Påfør produktet på hele neglen, men vær opmærksom på, at det ikke må komme i kontakt med huden. Lad Magic Removeren sidde i cirka 3-5 minutter. Du vil opleve, at det begynder at boble op på neglen, og dette er produktet, der opløser sig.
Hvis alt ikke har løsnet sig, gentager du med et nyt lag Magic Remover og lader det virke i 2-3 minutter for det andet lag.
Brug enten dine Manicure Rosenpinde eller din neglebåndsskubber til forsigtigt at skrabe dit Gel Polish, Polygel eller Builder Gel af neglen. Hvis du har lidt rester til sidst, kan du tage din buffer og fjerne de sidste små rester. Vær forsigtig, så du ikke skader naturneglen.
Du kan se videoguiden til brug af magic remover i vores guideunivers.
Rens dine negle med vores cleanser på en fnugfri pad, og afslut med din neglebåndsolie.
Find den passende bit alt efter hvilke produkter du skal fjerne. Vær opmærksom på, at hvis du kun har Gel Polish på, skal du enten bruge vores Diamant bit eller Sanding Band med en grit på 180 og lave omdrejninger. Stop filning, når alt produktet er fjernet fra naturneglen.
Rens dine negle med vores cleanser på en fnugfri pad, og afslut med din neglebåndsolie, medmindre du skal lave et nyt sæt negle.
Ønsker du at forbedre dine færdigheder og lære mere om vores produkter?
Vores omfattende guideunivers er klar til at hjælpe dig.
Disse guides er lette at følge og dækker en bred vifte af emner, så du kan få mest muligt ud af vores produkter.
Så læn dig tilbage og nyd vores guideunivers og opdag en verden af ny viden lige ved dine fingerspidser. Vi er her for at støtte din læringsproces og hjælpe dig med dine negledrømme.
Vi kan kun garantere fuld holdbarhed ved brug af alle vores produkter sammen. Vi kan ikke garantere et sikkert resultat, hvis du anvender andre mærker sammen med vores.
Så kontakt os via vores kundeservice, der altid sidder klar ved tasterne - uanset om det drejer sig om stort eller småt.
Sociale medier
Instagram
@nailster_comFølg os på Instagram @nailster_com, hvor vi opdaterer dig med smugkig, trends og hverdagsglimt fra Nailster-universet. Du kan også dele dine egne Nailster-negle med os og resten af verden ved at bruge hashtagget #Nailster.
Facebook
Nailsters Facebook-gruppeTilmeld dig Nailsters Facebook-gruppe, hvor vi har flere tusinde medlemmer, der dagligt deler inspiration, tips og tricks. Hvis du elsker at lave negle ligesom os, håber vi, at du vil være med til at skabe det mest fantastiske negle-community på Facebook!
TikTok
@nailster_comFølg med på vores TikTok, hvor vi deler negle-hacks og trin-for-trin-guides til forskellige looks.
YouTube
NailsterVores YouTube-kanal er et af de bedste steder at starte dit negleeventyr! Det er meget vigtigt at få mest muligt ud af dit kit - og dine negle! Vores YouTube-kanal er det perfekte sted at opnå dette.